Jeg har skrevet mange forskellige typer tekst til vidt forskellige målgrupper. Her på siden ses et udsnit af dem.

DSAASTil kandidatstuderende

Fra 2008 til 2009 var jeg frivillig i Danish Student Association for American Studies, DSAAS. I den forbindelse fik jeg lanceret en ikke længere aktiv hjemmeside på adressen dsaas.org. På hjemmesiden og på tryk fungerede jeg som redaktør på et nyhedsbrev.

Som redaktør var det mig, der planlagde, hvad der skulle med, og hvordan det skulle præsenteres. Jeg lavede layout og stod for korrekturlæsning. Jeg bidrog også selv i høj grad til indholdet. Og i forbindelse med planlægning af mit udlandsophold ved University of Alabama tilrettelagde jeg et temanummer, om hvordan man gør (4th issue).
DSAAS Newsletter, 3rd issue (pdf) (engelsk)
DSAAS Newsletter, 4th issue (pdf) (engelsk)


Til “football”-fans

cfbmagJeg har svært ved ikke at have et projekt – og gerne flere. Derfor besluttede jeg mig for i efteråret 2012 at gøre mit til at udbrede kendskabet til min store passion, amerikansk college football. Da der ikke eksisterer noget materiale, der på dansk kan fungere som en anstændig introduktion til emnet, gik jeg i gang med at skrive mit eget magasin, der skulle udfylde dette tomrum. Det blev til et 34 siders magasin, hvor jeg stod for både indhold og layout. I al beskedenhed fik jeg analyseret mig korrekt frem til, hvilket hold, der lå nummer et ved sæsonens afslutning. Content is king, og det levede jeg i høj grad op til her.
Preview-magasin for 2012-sæsonen i college football (pdf) (dansk)

 

Spiltips fra Tipsbladet.dk
North Carolina at Duke -6 (20.11.14)
Oregon at Cal over 78 (24.10.14)

Et par forskellige typer fra gulklud.dk.
Hvorfor Alabama er verdens sejeste hold (18.10.14)
Hvorfor Miami er verdens sejeste hold (04.10.14)
The Amway Coaches Poll (14.08.14)
TV-guiden: Rivalry Week! (27.11.14)
Ugen der gik i college (21.10.14)

I 2014-sæsonen skrev jeg for Gul klud om college football. Jeg skrev i løbet af sæsonen optaktsartikler, opsummeringsartikler, og så kiggede jeg nærmere på nogle af de store holds traditioner. Derudover skrev jeg også mindre, kortere nyhedshistorier. Det var en god måde at kombinere min hobby med min skrivelyst på. Og så er det jo sjovt at, der er folk, der læser det, man skriver.
Jeg skriver også for Tipsbladet, hvor jeg tipper om spiltips i college football.
Her er en oversigt over alle mine artikler (med links) og til højre er et udpluk af nogle af de bedre.

Da 2015-sæsonen gik i gang i september, lancerede jeg min egen college football-side, The Read Option. Siden er henvendt til football-fans, der gerne vil lære mere om college som en liga i sig selv med alle de historier og traditioner, den byder på. De fleste ser college som en NFL-talentfabrik, men det er mere end det, og det vil jeg gerne åbne folks øjne for. Der er også en tilknyttet Twitter konto og Facebook-side.
Her er mine baggrunds-/historieartikler, som er dem, jeg er mest stolt af.
Her er min serie om trivia for forskellige storhold – også en research-krævende serie.

Til mennesker med interesse i USA

Netmediet DenFri begyndte i efteråret 2015 at syndikere artikler fra The Read Option. Det drejer sig om de artikler, der er mere perspektiverende om amerikanske forhold. De tager deres udgangspunkt i amerikansk college football, men belyser større historiske og/eller samfundsmæssige forhold. Artiklerne på DenFri er omskrevet og rettet til, så de kan læses af folk uden nogen form for kendskab til football. Her er mine bidrag til DenFri:
Pædofiliskandalen på Penn State
Hvis Mississippi kunne gøre det

Til musiknørder

Udover college football interesserer jeg mig meget for musik, så det har været nærliggende at kombinere den interesse med min skrivelyst. Derfor har jeg fungeret som musikanmelder flere steder.
Det spændende ved musikkritik er at få sat ord på noget så diffust og komplekst som musik. Når musikkritik fungerer bedst, formidler det en følelse. Det svære er så at formidle, hvordan den følelse formidles. Jeg kan heller ikke sige, jeg hver gang har formået at gøre det. Men nogle gange har jeg ramt hovedet på sømmet, og et par eksempler på det kan ses nedenfor. De er begge fra Undertoner, som har meget vide rammer for format og længde. Det gør det rigtig sjovt at skrive for dem, men det bliver ikke lettere af de ikke-eksisterende begrænsninger.
Klassiker: Blondie: Parallel Lines (pdf) (dansk)
Koncertanmeldelse: The Kills, Lille Vega (pdf) (dansk)

Til diplomater

Ved den Tyrkiske Ambassade i Danmark producerede jeg hver dag tekster i form af oversættelser fra dansk til engelsk samt engelsk til dansk. Derudover udfærdigede jeg rapporter, der skulle informere tyrkiske diplomater om diverse historier i dansk presse.
For mig er det langt sjovere at forfatte rapporter end oversættelser. I en rapport skal jeg sammenholde information, finde det vigtige, skære det irrelevante fra, formulere mig klart og have en tydelig rød tråd. Det var værdifuld træning, hver gang jeg lavede en længere rapport som de to nedenstående.
Report: The Tax Reform (pdf) (engelsk)
Report: Day by Day Summary of the Election Campaign (pdf) (engelsk)

Til bilentusiaster

Curbsideclassic.com er en af de bedste onlineressourcer for viden om “almindelige” biler. Da jeg er kæmpestor bilentusiast, har jeg besluttet mig for at skrive lidt om dem her. Mine (engelsksprogede) bidrag er her:
Danish Delights #7: 1998 Kewet
Danish Delights #6: 1987 Ellert
Danish Delights #5: 1967 SVJ 1000 GT
Danish Delights #4: 1981 OScar
Danish Delights #3: 1972 Sommer Joker
Danish Delights #2: 1960 Volvo Special
Danish Delights #1: 1950 Sommer S1

Curbside Classic: Audi A2 1.2 TDI – Vorsprung Durch Technik

Curbside Classic: Alfa Romeo 75 (Milano) – Alfa Romeo’s Swansong
CC outtake: Look! It Had A Baby!

Bastard_out_of_Carolina

Til min specialevejleder (og andre interesserede)

For en god ordens skyld lægger jeg også mit speciale op, i tilfælde af nogen skulle have lyst til at læse en feministisk analyse af Dorothy Allisons Bastard Out of Carolina og om denne læsnings betydning for grit lits traditionelt mere maskuline univers.
Grunden til, jeg valgte at skrive netop dette speciale, er at jeg er fascineret af Dorothy Allisons evne til at kræve sin ret og sin plads. I en så brovten og “maskulin” genre som den redneck’ede grit lit er der ikke meget plads til hverken kvinder eller homoseksuelle, og Allison er begge dele. Min analyse af hvordan hun får møvet sig ind og skabt sin plads i det univers – vel at mærke uden at sprænge det – har været motiverende for mig. For det er præcist det med at få plads til en historie, nogle gange på et allerede fyldt marked, der er det, jeg gerne vil arbejde med.
Bastard Claiming Carolina: Writing a Feminist Story in a Masculine Genre (engelsk)